Jagten på at være perfekt!

Jeg starter med noget af det mest indlysende: INGEN er perfekte! Alle har noget de er gode til, og samtidig har alle også noget de er dårlige til! Sådan er det, også for berømthedder, sportsstjerner, modeller ja alle mennesker! Jeg er ikke perfekt og du er ikke perfekt, men det gør ikke noget, for ingen er perfekte!
Jeg ser mig selv som perfektionist, jeg vil altid stræbe efter et bedre resultat, uanset hvad det er! Men det at være perfekt og at være perfektionist er langt fra det samme!

Jeg vil personligt mene, at der er positive og negative ting ved at være perfektionist, for til tider, kan det virkelig være en drivkraft for mig, som får mig til at sigte efter højere mål! Men til tider, kan det virkelig også få mig kørt helt i synk! Det kan gøre mig så frustreret når jeg ikke bare lige kan mestre ting på ingen tid! Eller når skolen fylder hele døgnet og det bare er humant umuligt at nå alt! For mig er det også meget vigtigt at mit ydre er så præsentabelt som overhovedet muligt!
Yes Im that kind of person, der fokuserer meget på sit ydre, men jeg gør det fordi det i min optik, er vigtig at jeg ser præsentabel ud.  Samtidig føler jeg også, at jeg når har et outfit på som jeg har det godt i, og med en pæn make-up får et selvtillidsboost hvilket gør at jeg har nemmere ved at komme glad  igennem dagen!
Det har på ingen måde, noget at gøre med hvordan andre ser mig, men kun hvordan jeg ser mig selv!

Det perfektionistiske i mig hjalp mig igennem gymnasiet! Jeg er en person der altid møder til tiden og altid aflevere mine ting til tiden! Det har udviklet mig meget, og hele tiden skubbet mig tætter på det mål, som hele tiden rykkes! Men på en måde er det også en kæmpe stressfaktor, for jeg vil altid forsøge at gøre de ting jeg nu laver bedre, eller nå alt jeg skal, selvom jeg godt ved, at der ikke er nok timer i døgnet, til at jeg ville kunne nå det!
Jeg tror de fleste mennesker, har det lige som jeg har det, at man altid vil forsøge at forbedre sig, og det er der jo, i og for sig ikke noget galt i, men jeg må nok indrømme, at det er mængden af det, der er et problem for mig! Og jeg tror jeg er nået til et punkt i livet hvor jeg må indse at det til tider er okay at fejle, for jeg er trods alt bare et menneske!

Dette er det mest personlige og ærlige indlæg, jeg til dags dato har lavet her på bloggen. Jeg håber i vil tage godt i mod det og i er velkommen til at kommentere så længe i bare holder det i en sober tone:)